Case: Genetablere balancen i en urolig klasse

Denne case er en beskrivelse af et konkret proces med systemiske relationsopstillinger. Den er beskrevet med det formål at inspirere andre, der oplever, at de i deres arbejde er stagneret i deres håndtering af gruppedynamikker – eksempelvis i en klasse, som i denne case. Systemiske relationsopstillinger er en helhedsorienteret og fænomenologisk tilgang, hvor man trækker på systemets egen tavse viden, for at skabe balance i systemet.

Problemstillingen

Jeg var inviteret til en opstilling med en afdelingsleder på en skole sammen med 2 klasselærere. De to lærere havde det primære ansvar for en specialklasse. Det er en mindre klasse med varieret antal elever, typisk 12 – 15 elever på 5. klassetrin, da det er en klasse ,hvor børn med særlige læringsbehov kan være.

De to lærere var ved at kaste håndklædet i ringen. Dynamikken i klassen var svær og havde været kompliceret længe. Faktisk havde lærerne prøvet på alle tænkelige måder at skabe et miljø i klassen som kunne befordre læring. De manglede nye perspektiver og muligheder, for at kunne håndtere klassen på andre måder. Så formålet med de 2,5 time var at lærerne ville have nye handlemuligheder for klassen med henblik på at skabe et bedre læringsmiljø.

Processen

Jeg startede med at interviewe den ene lærer, mens den anden lyttede. Til formålet medbragte jeg en række playmobil figurer der kunne repræsentere de enkelte børn og lærerne. Gennem interviewet blev figurerne brugt til at skabe et indre og ydre kort af, hvordan klassens dynamikker var, hvad der var på spil for de enkelte børn og gruppen som helhed, og hvilke relationer og positioneringer lærerne havde i forhold til klassen. Lærerne havde valgt at opdele klassen i en drenge og pige gruppe, og de havde valgt at skærme særlige børn, der skabte en del uro i klassen som helhed. Interviewet hjælper lærerne med at få aktiveret og modelleret deres indre billede af dynamikker og relationer i klassen. Der bliver skabt et kognitivt her og nu billede af klassen, og lærerne begynder at komme i kontakt med et emotionelt og følt billede af klassen.

Næste skridt var at have en opstilling af klassens relationer og dynamikker på gulvet. Til det formål havde jeg medbragt en stak af filtplader der kunne repræsentere forskellige elementer. Hver barn blev skiftevis placeret på gulvet og lærerne fik til opgave at ”sætte sig i barnets sted”. Gennem en kropslig erfaring, fik de mulighed for at fornemme hvilke forskelle der ville være for det enkelte barn i forskellige relationer og grupperinger. Skridt for skridt fik undersøgt potentielle nye ordner og relationer blandt børnene. Lærerne fik aktiveret den tavse og affektive viden i systemet. Gennem undersøgelse af relationer og dynamikker, fik de opbygget en oplevelse og viden om hvilke grupperinger der ville styrke balancen i klassen som helhed. Skridt for skridt fik de mærket hvilke dynamikker der ville skabe en større ro..

Opfølgning

Da vi mødes efter 14 dage, havde lærerne flyttet rundt på klassen, så der var skabt nye relationer og gruppekonstellationer. Og responsen var klar: “Det var meget brugbart som lærer, du kom i kontakt med en viden som du ikke var opmærksom på og som du nu kan bringe i spil. Klassen har fået mere tryghed og kan tage instrukser og arbejde sammen”. Den systemiske pointe i denne case er, at det er vigtigt hvilken orden der er i klassen – det være sig hierarkier og lederskab, relationer og rækkefølger

Lærerne havde fået øjnene op for at lytte til systemet et andet sted fra. De havde fået erfaringer med at stole på og anvende den intiutive viden de kan trække på. Som en start havde særligt den ene lærer været skeptisk, men de affektive oplevelser gav ham en anden retning og tro.

Perspektivering

I dette tilfælde var lærernes undersøgelsesspørgsmål hvordan de skabte et balanceret læringsmiljø, med henblik på nye handlemuligheder. I det fænomenologiske undersøgelsesarbejde er intentionen og dermed undersøgelsesspørgsmålet vigtigt. Andre undersøgelsesmuligheder er hvilke grundantagelser der ligger til grund for det pædagogiske arbejde, hvilke hindringer der ligger i systemet som kan skabe hindringer for at klassen kan trives og hvordan det organisatoriske system understøtter læring og det pædagogiske arbejde. Disse spørgsmål kan være næste skridt for at skabe balance i ubalancerede systemer.

Ambitionen for Art of Balance er at levere et unikt bidrag, som både udvider horisonterne og leverer nyskabende resultater.

Kontakt mig i dag, til en uforpligtende samtale.
Telefon: 29 84 58 80
Email: mail@artofbalance.dk

Artwork on this site is provided and copyrighted by Anna Korol.

Follow Anna on Instagram here

Pin It on Pinterest

Share This