Et samlingssted for systemiske relations opstillinger

Der er behov for, at det systemiske fænomenologiske organisationsarbejde står stærkere i Danmark. Art of Balance har skabt et samlingssted for systemiske relationsopstillinger.

Intentionen er at opbygge et netværk af systemiske opstillere, trænede repræsentanter og vidensressourcer, så kunder, konsulenter og interessenter kan blive forbundet med hinanden.

Ambitionen er:

  • Et samlingssted hvor viden deles, de systemiske helhedskompetencer skærpes og de fænomenologiske greb finpudses.
  • Et samlingssted hvor ledere og organisationer henter hjælp, når der er knuder og udfordringer i deres organisation.
  • Et samlingssted hvor den systemiske fænomenologiske opstillingsmetode bidrager til at skabe forandring i vores liv, fælleskaber, organisationer og samfund som helhed.
  • Et samlingssted der fremmer udbredelsen af opstillingsmetoden.
  • Et samlingssted hvor der nytænkes, metodeudvikles og skabes fordybende læring.

Facilitator

Læs mere

Repræsentant

Læs mere

Organisation

Læs mere

Facilitator

Dette er et Open Call til alle jer, der er engagerede i systemiske opstillinger i organisationer.

Er du praktiserende opstiller, og har du ønsket om at indgå i samarbejde og træning med andre ligesindede? Har du en særlig interesse i at bruge opstillingsmetoden til organisatoriske tematikker? Vil du gerne have indgå i et netværk af andre opstillere, og vil du gerne have en kontinuerlig træning og sparring på dine greb som facilitator?

Den første torsdag i måneden (med få undtagelser) arbejder vi med organisatoriske spørgsmål og problemstillinger med afsæt i den systemiske opstillingsmetode.

Vi mødes på Roskildevej 46 kl. 19 – 22. Det koster 100 kr. til lokaleleje og forplejning. Tilmelding foregår ved mail: Birthe@artofbalance.dk. Du forpligter dig relationelt og emotionelt på at være en del af et fællesskab, der træner metoden åbenhjertigt. I praksis kan du melde dig til løbende fra gang til gang. Tilmeld dig også Art of Balance nyhedsbrev, da masser af aktiviteter bliver annonceret her. Træningen organiseres og ledes af Birthe Hyldborg og Jesper Lind Madsen.

Datoerne for 2020 er følgende:
6. februar, 5. marts, 2. april, 7. maj, 4. juni, 6 august, 3. september 1. oktober, 5. november, 3. december

Repræsentant

Det opleves ofte, at når du deltager som repræsentant i en opstilling, så har du mulighed for at få indsigt fra egne sansede erfaringer og ubevidste mønstre. Med andre ord er der megen læring at hente fra deltagelse i opstillinger.

Med jævnligt mellemrum er der behov for at invitere repræsentanter til at hjælpe med en opstilling for en kunde. Det foregår naturligvis i fuld anonymitet og fortrolighed for både kunde og repræsentant.

Har du lyst til at prøve kræfter som repræsentant, vil du gerne høre mere, og vil du evt. gerne stå på en kontaktlisten over repræsentanter? Så kontakt Art of Balance for en indledende samtale.

Organisation

Er du interesseret i at afprøve metodens effekt og anvendelighed på din organisation? Står du med en problemstilling, som har brug for nye øjne og løsninger? Har du brug for at få fat i organisationens blinde pletter? Har du lyst til at erfare en af fremtidens forandringsgreb?

Så har du gennem dette netværk mulighed for at ”prøve kræfter” med en systemisk relationsopstilling.

Du kan for en introduktionspris på 1000 kr. + moms få en 2,5 times systemisk fænomenologisk tilgang og fysisk opstilling på en given problemstilling. Opstillingen kan foregå i 1:1 session eller i samspil med en gruppe repræsentanter. Du kan deltage på en af netværkets praksisaftner (se datoer ovenfor), eller du kan booke en tid sammen med en eller flere af opstillerne. Kontakt blot Birthe@artofbalance.dk.

Få løbende inspiration

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær opdateret på de nyeste tiltag, temaworkshops og tilbud som en del af dette samlingssted. Der skrives løbende artikler og refleksioner, som kan gavne din fortsatte udvikling som systemisk relationsopstiller.

Ambitionen for Art of Balance er at levere et unikt bidrag, som både udvider horisonterne og leverer nyskabende resultater.

Kontakt mig i dag, til en uforpligtende samtale.
Telefon: 29 84 58 80
Email: mail@artofbalance.dk

Artwork on this site is provided and copyrighted by Anna Korol.

Follow Anna on Instagram here

Pin It on Pinterest

Share This